En god roman skabes også med jura. Forvirret?
Det kan vi godt forstå, men kontrakter og forhandlinger mellem forlag og forfatter spiller i dag en større og større rolle. Overvejer du selv at indsende et manuskript, eller har du lyst til et indblik i det med småt? Så læs med, når vi overvejer advokaters rolle inden for forlagsbranchen.
Min bedste ven … advokaten?
Uden tvivl sidder mange derude med en romantisk forestilling om livet som forfatter, der ene og alene er drevet af lysten til at fortælle, behovet for at tømme hovedet og legen med sproget. Men for en håndfuld forfattere bliver litteraturen også en levevej og ordet et produkt, der må beskyttes med sværd og skjold – eller måske blot copyright.
I hvert fald findes der mange grunde til, at juraen og advokatfirmaet kan træde til i dag og bistå forlag og forfatterspire som rådgivere, når den endelige kontrakt mellem de to skal udfærdiges. For hvilket udbytte bør en forfatter få for sit værk? Hvem ejer rettighederne til en roman? Og hvad betyder indholdet i en kontrakt fra et forlag for en person, der ikke snakker jura-sprog? Alle disse spørgsmål, og endnu flere, kan en god advokat hjælpe dig med.
Den kunstneriske og den kapitalistiske brille
Som vi ser, har advokaten, som så mange andre steder i samfundet, på denne måde en væsentlig rolle at spille inden for litteraturen ved beskyttelse og forhandling. Denne pointe er afgørende, selv om mange begejstrede læsere af skønlitterære bøger formentlig ikke har skænket den en tanke.
Advokaten er altså også vigtig inden for denne branche, og det skyldes, at bøger skal sælges. Litterære værker kan nemlig i dag anses med to sæt briller, som vi kan skelne ved at kalde den ene den kunstneriske brille og den anden den kapitalistisk brille.
Ser vi på en roman med den kunstneriske brille, kan det være svært at sætte sig ind i, hvordan noget så personligt og følelsesladet som en roman, en biografi eller et digt kan afkræve kontrakter.
Vender du det om og ser på bøger med den kapitalistisk brille, eller salgsbrillen, er der dog ingen grund til ikke at betragte litteratur som et produkt på samme fod med alt andet. Som korn, tøj eller elektronik skal bøger produceres og ud på et marked, hvor der er en vis efterspørgsel. Dette er det helt praktiske aspekt ved handel, der driver økonomien frem herhjemme såvel som i hele verden. Og netop dette aspekt kalder altså på reguleringer, kontrakter og forhandlinger, som en advokat kan bidrage til at få på plads.
Forfatteren vs. forlaget
Som forfatter må du derfor, når du har formået at skrive en færdig roman af en hvilken som helst slags, for en tid lægge kunstnerbrillen væk og forholde dig til salgsaspektet. Her kan du som ny inden for forlagsbranchen blive overvældet. Og så står du altså alene.
Med en advokat bag dig i den proces, hvor du lander en aftale med et forlag, kan du være helt sikker på, at du ikke bliver snydt. Forløbet kan på den måde være trygt, og med en god advokat forstår du endda, hvad der rent faktisk står i din kontrakt.
I denne sammenhæng er der en pointe, som er svær at slippe. Når en forfatter skal udgive en roman, vil den typiske vej til dét mål være ved at få et forlag til at publicere bogen. Det giver mening for os alle, men det giver også forlag over hele landet magt over situationen, fordi de står med erfaring og forståelse for det juridiske område.
Igen kan det derfor tale til din fordel at tage dine forholdsregler og tale med en advokat. Eksempelvis om hvordan du bibeholder rettighederne til det værk, du har skrevet. Det klæder dig godt på, når du skal ind at tale med et forlag første gang, så du ikke, i glæden over at skulle udgive, glemmer alt det med småt.
Inden for forlagsbranchen har advokaten derfor en afgørende rolle, hvis du blot overvejer det en ekstra gang. Sidder du derude med et manuskript, som du drømmer om at få publiceret, så tænk dig godt om, inden du indgår en kontrakt eller overdrager rettighederne til andre. Spørg en advokat og vær på den måde sikker på at lande den helt rigtige aftale, hvor forlaget ikke løber med alle fordelene.