Hvert eneste år udkommer et hav af nye bøger i alle forskellige genrer. Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i alle bogudgivelserne og vide, hvilke der er værd at læse. Netop derfor er der her samlet 3 af de mest interessante bognyheder, som er værd at kigge nærmere på.
Sommeren jeg mødte dig
Denne nyhed af den populære romanforfatter, Jojo Moyes, handler om de to teenagepiger, Lottie og Celia, som vokser op i en lille badeby i 1950’ernes England. Her er dødkedeligt indtil en dag, hvor en gruppe kunstnertyper indtager byens flotte art deco-hus, Arcadia. Pigernes møde med en ung mand får store konsekvenser for de to hjerteveninders liv og venskab. Denne nyhed udkommer d. 9. juni 2016.
Noget om Grace
Denne smukke bog er skrevet af forfatteren, Anthony Doerr, og handler om de små mirakler, der på et øjeblik kan afgøre hele vores skæbne. Hovedpersonen, David Winkler, har evnen til at drømme begivenheder, før de sker. Da han drømmer, at han er ude af stand til at redde sin datter fra druknedøden, bliver hans liv ødelagt. Han flygter fra tilværelsen indtil han en nat drømmer endnu en skæbnesdrøm, som måske kan være en vej tilbage til de mennesker, han har efterladt. Bogen udkom d. 18 februar 2016.
Mercedesmanden
Dette er Stephen Kings første rigtige krimiroman. Plottet tager udgangspunkt i en uopklaret sag om en stor Mercedes, som en mørk forårsmorgen med fuld fart pløjer sig ind i en menneskemængde af desperate arbejdsløse, som venter på at en jobbørs skal åbne. Politimanden Bill Hodges modtager en dag et brev fra mercesmorderen, som på ingen måde er færdig med at hade og hævne sig på verden. Romanen udkom d. 17. februar 2016.